Flere gange om året gange om året afholdes der karrieredage for studerende og dimittender på KEA.
KEA Karrieredage
Som virksomhed kan du deltage i KEAs Karrieredage, hvis du er på udkig efter praktikanter og/eller medarbejdere til relevante studiejobs og fuldtidsstillinger.
Det er gratis for virksomheder såvel som besøgende at deltage.
Alle uddannelser bliver repræsenteret ved karrieredagene, og de studerende bliver introduceret for de deltagende virksomheder flere gange inden selve afholdelsen.
Karrieredagene bliver afholdt, så de følger uddannelsesplanlægningen. Som udgangspunkt ligger datoen for næstkommende karrieredag fast 5 måneder før afholdelsen, og her vil datoen blive offentliggjort. Når datoen ligger klar, vil alle, der har lavet en interessetilkendegivelse i formen nedenfor, modtage en invitation indeholdende tilmeldingslink.
Har du spørgsmål til KEAs karrieredage, så skriv til karriere@kea.dk
Tilmelding til Karrieredag for IT, Kommunikation og Marketing
Vis dette opslag på Instagram
Skal din virksomhed inviteres med til næste relevante karrieredag, så tilmeld dig her
FAQ om Karrieredage
-
Hvor bliver karrieredagen afholdt?
Vi afholder karrieredagene i kantineområdet på vores campus, der ligger på Guldbergsgade 29N, 2200 Kbh N.
-
Hvad sker der på selve dagen?
Vi anbefaler, at I ankommer mellem kl. 12:30-13:30, så I kan nå at sætte op, inden vi åbner dørene kl. 14:00.
• Vi kan desværre ikke stille parkering til rådighed, og mulighederne er sparsomme, men vi anbefaler parkering på gaderne Guldbergsgade, Meinungsgade og Prinsesse Charlottes Gade, som er i Easy Park kode 3300.
• Når I ankommer, vil I møde én af os, der står bag karrieredagen, og vi vil vise jer hen til jeres stand samt give jer en velkomstpakke indeholdende bl.a. wifi-kode og madbillet.
• Madbilletten indløses i vores cafe-område til en sandwich og en drikkevare -
Hvad kan vi tage med til karrieredagen?
Vi har følgende til rådighed
• Lave store borde (2,6m x 1m)
• Lave mindre borde (2,0m x 0,8m)
• Høje borde (2,40m x 0,8m)
• Egnede stole til alle borde
• I skal regne med, at der kun er 1 meter på hver side af jeres stand (for – bag og til hver side)
• Loftshøjden er 3,8 meter
• Forlængerledninger ved hvert bord
• Wifi – KEA Public – åbn en browser og accepterSom I kan læse, er der ikke uanede mængder af plads, og vi vil derfor bede jer om ikke at tage meget mere med, end hvad der svarer til én roll-up samt naturligvis flyers og evt. andet merchandise, der kan ligge på jeres bord og tiltrække deltagerne. Tænker I på andre muligheder for opsætning, må I endelig tage fat i os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
-
Hvordan bliver karrieredagen markedsført?
KEAs kommunikationsafdeling laver et opslag på LinkedIn, der tagger jer alle. Det opslag skal både tiltrække deltagere til karrieredagen, men også gøre opmærksom på det gode samarbejde vi har med jer.
I er velkomne til at dele opslaget eller lave jeres egne. Her vil vi sætte pris på at I også nævner:
Instagram & Twitter: #keacph / Facebook & LinkedIn: @KEA – Københavns Erhvervsakademi